Søjlepladsen på Musicon

Søjlepladsen er et unikt eventområde og et offentligt tilgængeligt byrum på Musicon. Pladsen har mobile møbler, lys- og vandkunst og en grejbank

Arrangementer på Søjlepladsen

Pladsen er velegnet til både små intime arrangementer og store udendørs koncerter i kraft af sin indretning og tilhørende grejbank. Du kan låne grejbanken til arrangementer på Søjlepladsen. 

Du skal søge om tilladelse til at låne Søjlepladsen og grejbanken i Veje og Grønne Områder via det digitale ansøgningsskema nedenfor. OBS! Grejbanken kan kun lånes i forbindelse med arrangementer på Søjlepladsen. 

Søjlepladsen ligger i direkte forlængelse af Hal 9, som let kan inddrages så dit arrangement kan få en indendørs/udendørs dimension. Gå til siden om Hal 9.

Økonomi

Det er gratis at holde et arrangement på Søjlepladsen, der er åbent og gratis for offentligheden.
Holder du et arrangement med kommerciel interesse, skal du betale arealleje på 1.315 kr. (momsfrit). Det koster 500 kr. i gebyr at låne grejbanken til arrangementer på Søjlepladsen. 

Se flyfoto over Søjlepladsen på Musicon

Fakta om Søjlepladsen

  • Areal: 1.340 m2
  • Belægning: Fast
  • Arrangementsplads: Roskilde Bymidte
Download: Kort Søjlepladsen